Your Title Goes Here

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Når glæde og åbenhed er tilstede, føles livet vidt åbent ligesom himlen og havet.

Pema Chödron

Psykoterapi Aarhus v/Ilse Kjær

Psykoterapeut  i Aarhus eller Midtjylland

Har du brug for at arbejde i dybden med dig selv, konfrontere det der står i vejen for et glædesfyldt liv og forbinde dig med dig selv og verden, er Psykoterapeutisk Praksis i Hasselager ved Aarhus det rette sted for dig.

I fællesskab vil vi arbejde med de områder i dit liv, som skaber problemer. Du vil få kontakt til dine kvaliteter og lære at gøre dem synlige og mærkbare i din hverdag.

At konfrontere det, der er svært og smertefuldt, kræver hjælp i begyndelsen. Det har alle mennesker brug for.

Efterhånden vil du lære, hvordan du kan arbejde med de ting, som skaber problemer i dit liv. Du kan lære at skabe balance i dit liv, hvor du ikke bliver væltet omkuld af emotionelle reaktioner, men finder den tilstand, hvor du nysgerrigt kan undersøge, hvad der sker lige nu.

Vi kan ikke frigøre os fra lidelse; den er en fast rejsekammerat i livet. Men vi kan med nænsomhed lære at finde ind til dybere lag i os selv, der åbner op til livsglæde og fylde.

Mange mennesker oplever i disse år at hænge fast i vanskelige emotioner såsom angst, vrede, mindreværd, ulykkelighed, depression.

Det er muligt med en erfaren vejleders hjælp at frigøre sig fra de ofte invaliderende tilstande og åbne op for mere glæde og lys i ens liv.

Det er en glæde at følge den udvikling klienter går igennem, og det i sig selv er en inspiration og afføder stor taknemmelighed over, at det er muligt, at ændre fastfrosne mønstre og lære at udfolde sig frit, kreativt og glædesfyldt.

Du kan læser mere om hvordan jeg arbejder med eksempelvis angst, depression. Jeg bruger også en metode, der hedder GIM terapi, hvis det passer ind og klienten ønsker det. Du kan læse mere om den her.

Jeg har klienter primært fra det østjyske område, især fra Aarhus og omegn. Du kan finde mere om min klinik her.

Jeg er certificeret Psykoterapeut af Psykoterapeutforeningen.