Når glæde og åbenhed er tilstede, føles livet vidt åbent ligesom himlen og havet.

Pema Chödron

Har du brug for at arbejde i dybden med dig selv, konfrontere det der står i vejen for et glædesfyldt liv og forbinde dig med dig selv og verden, er Psykoterapeutisk Praksis ved Hørning det rette sted for dig.

I fællesskab vil vi arbejde med de områder i dit liv, som skaber problemer. Du vil få kontakt til dine kvaliteter og lære at gøre dem synlige og mærkbare i din hverdag.

At konfrontere det, der er svært og smertefuldt, kræver hjælp i begyndelsen. Det har alle mennesker brug for. Efterhånden vil du lære, hvordan du kan arbejde med de ting, som skaber problemer i dit liv.

Du kan lære at skabe balance i dit liv, hvor du ikke bliver væltet omkuld af emotionelle reaktioner,  men finder den tilstand, hvor du nysgerrigt kan undersøge, hvad der sker lige nu. 

Vi kan ikke frigøre os fra lidelse; den er en fast rejsekammerat i livet. Men vi kan med nænsomhed lære at finde ind til dybere lag i os selv, der åbner op til livsglæde og fylde.

Mange mennesker oplever i disse år at hænge fast i vanskelige emotioner såsom angst, vrede, mindreværd, ulykkelighed. Det er muligt med en erfaren vejleders hjælp at frigøre sig fra de ofte invaliderende tilstande og åbne op for mere glæde og lys i ens liv.

Det er en glæde at følge den udvikling klienter går igennem, og det i sig selv er en inspiration og afføder stor taknemmelighed over, at det er muligt, at ændre fastfrosne mønstre og lære at udfolde sig frit, kreativt og glædesfyldt.